CSR Aarhus vil understøtte rengøring og desinficering af Kirkens Korshærs lokaler

Udgivet d. 2. april 2020

I samarbejde med BarutREN A/S, vil CSR Aarhus understøtte rengøring og desinficering af Kirkens Korshærs lokaler. 

I forbindelse med Coronavirussens spredning og den høje smittefare, har der været øget fokus på rengøring og desinficering af overfalder – også ved Kirkens Korshær er der øget fokus på rengøring, desinficering og afstandsafholdelse.

I den sammenhæng er vi i CSR Aarhus blevet kontaktet af Ihsan Barut fra BarutREN A/S, og i samarbejde lancerer vi et nyt tiltag. Det nye tiltag starter vi allerede fredag d. 3. april 2020, hvor BarutREN vil gøre rent og desinficere Kirkens Korshærs lokaler, for at reducere spredning og smitte af Coronavirus. Vil du læse mere om BarutREN A/S, kan du følge linket: https://barutren.dk/.

Vi er glade for at vi i samarbejde med lokale virksomheder kan gøre en forskel for medborgere i Aarhus. Har I noget, som I tænker kan gavne andre i denne tid, så bedes I kontakte os!

 

 

Huer og halstørklæder til byens hjemløse

Udgivet 1. april 2020

CSR Aarhus har leveret en kasse fyldt med huer og halstørklæder til Kirkens Korshærs hovedkontor i Aarhus. 

Coronakrisen har også sat sit præg på, hvordan Kirkens Korshær i Aarhus arbejder i denne tid. Antallet af brugere af stedet er reduceret, så anbefalingerne og restriktionerne fra myndighederne kan overholdes.

Det betyder desværre også, at færre har et varmt sted at sove, og flere  må tilbringe tiden udenfor.

Derfor var vi, i går, forbi Kirkens Korshær i Aarhus med huer og halstørklæder til brugerne, og skibriller til personalet og de frivillige, så personalet og de frivillige stadig føler sig trygge mens de arbejder. Det er vigtigt i denne tid, at personale og frivillige fortsat vil tage sig af de mest sårebare borgere i byen, samtidig med at det er lige så vigtigt at de frivillige og personalet føler sig trygge mens de arbejder.

Vi håber at vores støtte gør en forskel for både brugere, personale og frivillige ved Kirkens Korshær.

Vi fortsætter vores tiltag – og yder omsorg for de sårebare i samfundet

Udgivet d. 27. marts 2020

I samarbejde med P. Clausens Fiskehandel, donerer vi hummersuppe til Kirkens Korshærs brugere og personale. 

I en tid, hvor det er mere vigtigt end nogensinde før, at holde sig indendørs og blive hjemme, har vi borgere i samfundet, der af forskellige årsager ikke har denne mulighed. De hjemløse er særligt udsat for smitte med Corona, fordi anbefalinger og restriktioner fra myndighederne har betydet, at Kirkens Korshær sammen med andre herberg, har været nødsaget til at reducere antallet af brugere for at mindske spredning af Corona.

Derfor har vi i samarbejde med P.Clausens Fiskehandel valgt at yde ekstra omsorg for og forkæle brugere og personalet i Kirkens Korshær.

Vi ved at det har en kæmpe betydning for både personale og brugere, at vide at samfundet tænker på dem.

 

CSR Aarhus donere 150 måltider til sundhedspersonale

Udgivet d. 19. marts 2020

I samarbejde med Restaurant Atrium, donerer CSR Aarhus 150 måltider til sundhedspersonale på Skejby Sygehus. 

I forbindelse med Corona pandemiens udbredelse og lockdown af samfundet, står mange restauranter med overskydende råvarer og mad, som de ikke kan komme af med. Den udfordring har Restaurant Atrium fundet en løsning på i samarbejde med CSR Aarhus.

Restauranten har i samarbejde med CSR Aarhus valgt at donere 150 portioner mad til sundhedspersonalet ved Skejby.

“Jeg synes, det er en god ide. Det tjener flere formål. Det hjælper restauranter med at komme af med deres råvarer, så det mindsker madspild, og det gør nogle mennesker glade. Så kan de få sig lidt ekstra lækkert med hjem at hygge sig med”, siger Claus Hommelhoff, næstformand i bestyrelsen i CSR Aarhus. Kilde: Aarhus Stiftstidende, 18 marts 2020.

Idéen opstod i forbindelse med at Søren Jakobsen, partner i Restaurant Atrium, sammen med sine kollegaer forsøgte at finde en løsning på, hvad de skulle gøre med det overskydende mad og råvarer de havde.

Han udtrykker det således: “Vi har det generelt dårligt med at smide mad ud. Så snakkede vi om, hvad vi gør med alt den mad, vi har liggende. Så vi kontaktede nogle folk, der måske ville hjælpe, som har lidt samme tankegang som os. Vi vil hellere få maden ud ad døren til kostpris, så det ikke går til spilde. Det ville være åndssvagt.” Kilde: Aarhus Stiftstidende, 18 marts 2020.

Claus Hommelhof bakkede op om idéen, som han blev præsenteret for af Søren, og trak CSR Aarhus i spil i forhold til tiltaget.